Formål

Dette er mine tanker om et nyt sommerhus på grunden i Thorøhuse. Tidslinjen er fra ca juli 2022 og frem. Indlæggene optræder i omvendt kronologisk rækkefølge. Inden juli afsøgte jeg muligheder i en ombygning og udbygning af det eksisterende murstenshus fra 1974; men jeg måtte erkende at det eksisterende fundament var i den dårlige forfatning, og omfattende ændringer var nødvendige grundet den den arkitektoniske stil (jeg er ikke vild med 70-er parcelhuset, selvom jeg har prøvet at elske dets pæne, ydmyge stil!). Efter mange måneders skitser af forskellige op- og tilbygninger smed jeg håndklædet i ringen: det gamle hus måtte fjernes og et nyt bygges

02 september 2022

Design 6-4: længehus med symmetrisk sadeltag, men asymmetrisk opdeling på langs

 Inspireret af et sommerhusdesign som Lars Dues tegnede til mig i 2014 (ca), vil jeg lægge entreen sammen med alle "utility" rum på nordsiden, og så er sydsiden med den fantastiske udsigt forbeholdt rum, hvor man opholder sig lang tid af gangen: soveværelse, kontor, stue og spiseplads.

Først stueetagen:

Dernæst den delvist udnyttede tagetage:



01 september 2022

Lokalplanen!!!

Peter Rask, der er arkitekt ved Assens kommune, sendte mig dette ekstrakt (pdf fil) af lokalplanens bestemmelser for nybygning i delområde II hvori min matrikel er placeret.

Her er de væsentligste bestemmelser:

  • Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter .
  • Ny bebyggelse skal - bortset fra udhuse, garager mv. -
    • opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage.
    • orienteres med længdeaksen parallelt med kysten. (NB: kan i mit tilfælde være enten syd-nord eller øst-vest (grundet “hjørne” i Lillebælt))
  • Bygninger skal have symmetriske sadeltage med taghældning mellem 45 og 50 grader. (...)
    • Tage kan udføres med helvalm, halvvalm eller uden valm. Udhuse, garager m.v. kan dog udføres med énsidig taghældning mellem 10 og 30 grader, eller med symmetrisk saddeltag med taghældning mellem 10 og 50 grader.
  • Skorstene skal være murede og med udkraget gesims.
  • Ydervægge, herunder facadekviste og gavle, skal udføres af teglsten, som skal fremstå i blank mur, eller pudset eller vandskuret. Pudsede og vandskurede ydervægge skal kalkes eller males med silicatmaling. Kalkede/malede facader skal almindeligvis fremstå hvide.
  • Vinduer og yderdøre skal placeres med en regelmæssig fagtakt. Vinduer og murpiller skal være af ensartet dimensionering