Formål

Dette er mine tanker om et nyt sommerhus på grunden i Thorøhuse. Tidslinjen er fra ca juli 2022 og frem. Indlæggene optræder i omvendt kronologisk rækkefølge. Inden juli afsøgte jeg muligheder i en ombygning og udbygning af det eksisterende murstenshus fra 1974; men jeg måtte erkende at det eksisterende fundament var i den dårlige forfatning, og omfattende ændringer var nødvendige grundet den den arkitektoniske stil (jeg er ikke vild med 70-er parcelhuset, selvom jeg har prøvet at elske dets pæne, ydmyge stil!). Efter mange måneders skitser af forskellige op- og tilbygninger smed jeg håndklædet i ringen: det gamle hus måtte fjernes og et nyt bygges

29 december 2022

Adgang til fællesrum gennem køkkenet. Har Alexander mon et design pattern der kan bruges?

Nogle af mine designskitser placerer rummene således, at man (fx gæsterne) skal gennem køkkenet for at komme til spisestue og opholdsstue. I de seneste skitser har det været et valg mellem at lægge køkkenet i den vestlige ende og dermed opholdsstuen tættere på entreen (AK 2.2). Eller lægge opholdstuen i den vestlige ende, så det fine aftenudsigt over byen og Thorø kan nydes fra sofaen (AK 2.3).

AK 2.2 hvor køkkenet er lagt helt til venstre (vest) og entreen leder til opholdsstuen. 










AK 2.3 hvor opholdsstuen er lagt helt til venstre (vest) og entreen leder til (kanten af) køkkenet. Bryggers følger køkken, derfor også spejlvending af poolrummet.

 









Så spørgsmålet er, om det er godt og harmonisk design at lade adgangen til opholdsarealerne gå gennem (kanten af) køkkenet?


Lige en sidebemærkning:  Under min sommerhusjagt i 2021 så jeg et luksus-sommerhus lige syd for Kerteminde. Det var dyrt og spændende, men der var én ting der generede mig: hoveddøren åbnede op til køkkenet. Så vidt jeg husker var der et garderobeskab på højreside, køkkenet var på venstre side (ikke adskilt fra indgangen) og ligeud kom man til stuen.  Jeg syntes umiddelbart, det var forkert! Lidt ligesom min aversion mod de manglende entreer i californiske huse, hvor hoveddøren åbner op direkte til stuen. I mine designskitser er der dog en entre. 

I AK 2.3 går man fra entreen gennem køkkenet for at komme til spisestue og opholdsstue. På den anden side, i AK 2.2 bliver indretning af opholdsstuen vanskelig fordi stuen nu er gennemgangsrum.

Gad vide om der er et design pattern, der dækker dette (ja, jeg er jo fan af Christopher Alexander)? Alexander "considers three vital perspectives: a scientific perspective; a perspective based on beauty and grace; a commonsense perspective based on intuitions and everyday life"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar