Genvinding af varme fra udluftning
Først på jeg indrømme, at jeg ikke helt forstår fidusen i et genvindingssystem for min lille husholdning. Jeg mener at forstå at luft, der suges væk fra køkken og bad kan afgive ekstra varme til et "målsystem" inden det sendes ud i det fri.
Varmeveksling fra husets udluftning: Jeg tror ikke der produceres så meget ekstra varme i køkken og bad, så det vil batte i resten af huset.
Varmeveksling fra poolrummets udluftning: Det eneste sted, der konstant vil være overskudsvarme at hente, selv på overskyede dage, er fra pool-rummet. Men så vidt jeg har forstået er der en betydelig nervøsitet over tærende kemikalie-dampe fra poolen.
Men vil det ikke bare betyde, at genvex'en skal have to "kilde-systemer", et fra huset (køkken og bad) og et andet fra pool-rummet? Og overskudsvarmen høstes fra begge systemer til fordel for et eller to "mål-systemer" der modtager varmegraderne?
Måske vil det altid give mest mening at overskydende varme går til poolen, der jo konstant har brug for opvarmning (fra rum-temperatur til 33 gr)
Air conditioning
Det er virkelig skønt at have aircondition - i hvertfald de 4-5 dage om året det bliver virkelig varmt i Danmark ;-)
Spøg tilside: Der kan også være behov for at lede voldsom solvarme væk fra de syd- og vestvendte rum, der har store vinduespartier. Kunne et genvindingssystem snappe dette op og sende det ud at arbejde i pool-opvarmningen? Ellers er det jo bare et A/C system jeg skal have, eller hvad?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar